Varmeaflæsning, Techem
Teknik
Alle radiatorer og varmtvandshaner er forsynet med fjernaflæsbare målere, hvilket betyder, at aflæsning kan foretages, uden at varmeaflæseren skal have adgang til dit lejemål.
Varmeperiode
Varmeregnskabsåret starter 1.4. og slutter 31.3, hvilket svarer til afregningsåret i forhold til Århus Kommunale Værker, som leverer varme til ejendommen.
Regnskab
Varmeregnskabet udarbejdes af Techem - se evt. deres hjemmeside her: http://www.techem.dk
Regnskabet foreligger typisk i slutningen af juni måned/begyndelsen af juli måned.
Overvågning af forbrug
Forbrugsdata fra alle ejendommens varme- og varmtvandsmålere opsamles løbende af 2 ’opsamlingsbokse’, som er placeret i husets trappeopgang (fortrappen).
Opsamlingsboksene videresender forbrugsdataene til en server hos Techem.
Lejere har adgang til forbrugsdata enten via en browser eller via en App på smartphone.
PS. Læs om adgang til forbrugsdata i det følgende indlæg i ABC.